I Speakers Corner på Træfpunkt HR - Nordens største HR-event - fortalte Anders Juul, Country Manager i Quinyx Denmark, om resultaterne af Quinyx globale undersøgelse “The State of the Deskless Workforce”, og hvordan kunstig intelligens (AI) kan hjælpe dig med at få gladere medarbejdere.
Det er 2. år i træk, Quinyx har gennemført undersøgelsen, hvor over 10.000 medarbejdere i servicejobs er interviewet om deres arbejdsmiljø, udfordringer og behov - og balancen mellem arbejde og fritid.
“Frontlinje- og servicemedarbejdere - eller ‘deskless workers’ - dækker 80 % af den samlede globale arbejdsstyrke. Frontlinje- og servicemedarbejdere er medarbejdere, der ikke sidder bag et skrivebord, fx hjemmehjælpere, lager-, rengørings- og butiksmedarbejdere,” fortalte Anders Juul.
Medarbejderne er vitale for vores økonomi og sikrer, at samfundet fungerer - også under corona. Men selvom de udgør størstedelen af vores arbejdsstyrke, er deres behov blevet nedprioriteret og overset gennem mange år.
“Ifølge Quinyx’ undersøgelse, går 40 % på arbejde, selvom de er syge. 21 % føler sig ikke værdsat på deres arbejdsplads. 57 % siger, at deres privatliv lider på grund af deres arbejdstider. 46 % har oplevet udfordringer med underbemanding. Og 25 % mener, at arbejdsgiveren vil se negativt på det, hvis de beder om ændring af deres vagtplan”, fortsatte Anders Juul.
Der er ingen tvivl om, at vagtplanlægning er udfordrende og kan betragtes som et kæmpestort puslespil. Men ifølge Anders er der hjælp at hente i AI-løsninger, der rent faktisk forstår mennesker. En AI-drevet vagtplan er brugervenlig, lettilgængelig (også på mobilen) - forbedrer kommunikationen mellem ledere og medarbejdere, gør det let at tage temperaturen på arbejdspladsen og nemt at anerkende medarbejderne. Bedst af alt: de udarbejdes på et øjeblik og tager højde for medarbejdernes ønsker og behov. Og det er ifølge Anders nøglen til tilfredse medarbejdere - og dermed virksomhedens succes.
Træfpunkt HR bød på en række andre relevante og spændende oplæg i løbet af de to dage, blandt andre:
-
Daria Krivonos, CEO og futurist, og Thomas Geuken, associeret direktør - begge fra Instituttet for Fremtidsforskning, fortalte om fremtidens arbejdsmarked og fremtidens HR. De fortalte bl.a., at HR har brug for nye kompetencer for at lykkes i en verden med massive forandringer, der blandt andet tæller nye forventninger fra medarbejderne, udviklingen af ny teknologi og nye samarbejdsformer.
-
Imran Rashid, læge, forfatter og ekspert i digital sundhed, Sund Digital ApS, fortalte, hvordan vi kan løse udfordringerne og bruge erfaringerne fra corona-pandemien, til at lægge grundlaget for fremtidens arbejdsmarked, hvor der er fokus på såvel mental trivsel og optimal ydeevne.
-
Marie-Louise Brebøl Christensen, VP, Head of People & Culture, Danske Commodities fortalte, hvordan virksomheden er lykkedes med at øge medarbejdertilfredsheden og fastholde medarbejdernes engagement og motivation, selvom virksomheden forandrer sig konstant.
-
Anne-Marie Ravn HR Direktør, IBM Danmark fortalte om HR-afdelingens udvikling og teknologiens rolle, og hvordan IBM har anvendt teknologi til at optimere deres HR-processer. Også hun kom med konkrete redskaber til, hvordan man kan anvende digitale løsninger til at øge ‘employee experience’ - medarbejderoplevelsen.
-
Karsten Mellon, Ph.d., ledelsesforsker og forfatter, talte om tillidsfuld ledelse og pegede på tre emner, der er væsentlige, når det gælder god ledelse og opbygning af tillid: Mod, ydmyghed og psykologisk sikkerhed.
-
Peter Svarre, forfatter og digital rådgiver, kom med henvisninger til, hvordan HR kan forberede sig på de mange forandringer, som kunstig intelligens (AI) skaber, og hvordan virksomheden kan udnytte værdien af kunstig intelligens.
Træfpunkt HR blev afsluttet med en spændende paneldebat, der tog udgangspunkt i forskellige HR-situationer. Debatten var fornemt styret af journalist, forfatter og nyhedsvært, Mikael Kamber og ved sin side havde han Astrid Haug, som er digital rådgiver og bestyrelsesmedlem, Mette Eistrøm Krüger, som er direktør for People & Corporate affairs i Telenor, og Bolette Christensen, der er direktør i Vordingborg Erhverv A/S.
Tak for god inspiration, fra de mange spændende indlæg og debatter og for de mange interessante møder, vi havde med nuværende og potentielle kunder og interessenter på Træfpunkt HR. Mon ikke vi ses igen til næste år?
Vil du læse mere om undersøgelsen “State of the Deskless Workforce”?
Hent rapporten her!
Vil du have en præsentation af Quinyx’ AI-drevne workforce management?