US/Global

En tredjedel er gået syge på arbejde

Ny undersøgelse viser fortsat markante udfordringer for medarbejdere i frontlinjen – en overset gruppe, der varetager kritiske funktioner i samfundet.
by Anders Juul
 | 
15.06.2021

København, 15.6.2021

Dårlige arbejdsforhold og ufleksible vagtplaner fører til store udfordringer for frontlinje- og servicemedarbejdere – dvs. medarbejdere, der ikke til dagligt sidder bag skrivebordet. Mange har følt sig tvunget til at gå syge på arbejde det seneste år eller har aflyst større begivenheder i familien eller vennekredsen.

Det påvirker sundheden og trivslen og kan få negativ indflydelse på både medarbejderen og virksomheden. Det viser en ny undersøgelse udført af Quinyx, der leverer software til vagtplanlægning.

Næsten 80 % af den globale arbejdsstyrke kan betegnes som frontlinjemedarbejdere. Det er fx hjemmehjælpere, lager-, rengørings- og butiksmedarbejdere, som er vitale for vores økonomi, og som sikrer, at samfundet fungerer selv i en pandemi. Denne gruppe af medarbejdere har typisk ikke haft mulighed for at arbejde hjemmefra under Covid-19.

Quinyx har gennemført den globale undersøgelse “The State of the Deskless Workforce” for andet år i træk. Globalt har Quinyx spurgt 10.000 medarbejdere om deres arbejdsmiljø, udfordringer, behov og balancen mellem arbejde og fritid. De adspurgte arbejder inden for sundhedssektoren, detailhandlen, fremstillingsindustrien, hotel- og restaurationsbranchen, facility management og lager og logistik.

Den danske del af undersøgelsen viste:

Helbred: Næsten 1/3 er gået syge på arbejde. En af grundene er, at mange er timelønnede og ikke har råd til at blive hjemme.

Balance mellem arbejde og privatliv:
Hele 61 % er gået glip af sociale arrangementer eller højtider (fester, aktiviteter, middage), og 34 % er gået glip af større begivenheder i familien eller vennekredsen (bryllup, fødsel, begravelse) på grund af en vagt.

Dårlige vagtplaner stresser medarbejderne:

  • 30 % har følt sig presset af kolleger til at tage en vagt, de ikke ønskede

  • 46 % har oplevet underbemanding, der kan føre til stress

  • 47 % har overvejet at sige op pga. dårligt arbejdsmiljø

  • 69 % bliver kontaktet af deres arbejdsgiver uden for arbejdstid via sms eller opringning.

- Det er bekymrende, at næsten 1/3 er gået syge på arbejde. Det er en stor udfordring, da det kan påvirke andres helbred og føre til stress og udbrændthed hos den enkelte. Tallene giver et klart billede af de udfordringer, som frontlinje-medarbejdere står over for med bl.a. ufleksible vagtplaner og en usund balance mellem arbejde og privatliv. Det kan føre til lavt engagement og dårlig trivsel. Det er et stort problem for virksomhederne, for glade medarbejdere skaber en bedre forretning, siger Anders Juul, Country Manager for Quinyx i Danmark.

--

Kontakt for yderligere oplysninger:

Fredrik Selander
Director of Marketing - Product & Nordics
(+46) 706 65 64 45
fredrik.selander@quinyx.com

Anders Juul
Country Manager Denmark
+45 50 70 48 75
anders.juul@quinyx.com

 

Prøv Quinyx og kom med på rejsen i dag

Skriv dine oplysninger nedenfor, så kontakter vi dig og laver en aftale om en gratis, uforpligtende præsentation.