US/Global

ILLUM vælger Quinyx som workforce management-leverandør

København, 27. januar 2021 – ILLUM vælger Quinyx som leverandør af deres nye workforce management-system. ILLUM er et kendt og respekteret ..
by Anders Juul
 | 
27.01.2021

København, 27. januar 2021 – ILLUM vælger Quinyx som leverandør af deres nye workforce management-system. ILLUM er et kendt og respekteret stormagasin, beliggende ved Amagertorv på Strøget i København med 120 butikker og en historie, der går helt tilbage til 1891.


Med samarbejdet vil Quinyx støtte ILLUMS rejse mod at arbejde smartere og mere intelligent, samtidig med at ILLUM leverer den bedste service til kunderne.


Lenette Werner, Head of HR i ILLUM, fortæller:

”I Quinyx har vi fundet et stærkt WFM-system, der kan hjælpe med at forbedre bundlinjen gennem optimering og effektivisering. Ved i højere grad at automatisere de administrative opgaver minimerer vi den tid, vi bruger på vagtplanlægning, samtidig med at vi får færre manuelle fejlindtastninger, som vi skal efterregulere og kontrollere. Det reducerer vores omkostninger og sikrer, at vi alle bruger vores tid, hvor vi skaber mest værdi.”

Med Quinyx får ILLUM en bedre brugeroplevelse med en mobil løsning af højeste kvalitet:

”Vi stiller høje krav til vores digitale rejse, også inden for workforce management, og vi er overbeviste om, at Quinyx kan leve op til disse krav. Quinyx-platformen giver os stor fleksibilitet, fordi vores ledere kan klare en del af WFM-arbejdet fra en mobil platform og ikke altid skal tilgå vagtplanlægning via en pc. Herudover er platformen intuitiv, transparent og brugervenlig, og det vil øge medarbejdertilfredsheden. Vi glæder os også til øget brug af kunstig intelligens inden for workforce management, så vi på sigt kan vagtplanlægge mere intelligent bl.a. ud fra, hvornår der er mest kundetrafik og mest omsætning i ILLUM.”

Anders Juul, Country Manager for Quinyx i Danmark, siger:

”Jeg er glad for, at ILLUM har valgt Quinyx som workforce management-leverandør, og især at de sætter pris på løsningens fleksibilitet og brugervenlighed. Med ILLUM som kunde styrker vi vores position som førende WFM-leverandør inden for detailhandel.”

Om Quinyx
Quinyx er førende inden for workforce management med en cloudbaseret løsning, som gør vagtplanlægning, tids- og fraværsregistrering og kommunikation enkelt og nemt. Gennem løsningen hjælper Quinyx mere end 850 virksomheder over hele verden med at overholde arbejdsregler og overenskomster samt øge effektiviteten, reducere personaleomkostningerne og ikke mindst engagere medarbejderne.

Quinyx har kontorer i USA, England, Sverige, Finland, Tyskland, Norge, Danmark og Holland. Løsningen er implementeret på markeder globalt i Europa, Nordamerika, Kina, Japan og Korea. Kunderne tæller bl.a. Elgiganten, McDonald's, Starbucks, Espresso House, Oatly, ISS, Royal Arena, SATS, Hilton, Flying Tiger, Rituals, Odeon Cinemas Group og DHL.


Om ILLUM
ILLUMs historie går tilbage til 1891, hvor grosserer A.C. ILLUM åbnede en forretning med speciale i syartikler og kjole tilbehør i Østergade i København til byens fine fruer. Forretningen voksede gennem årene og flyttede i 1899 til sin nuværende placering. I 2013 blev ILLUM solgt til det italienske stormagasin La Rinascente, og er ranked af Travel & Leisure magasinet i New York til, at et af de mest spektakulære stormagasiner i verden.

Prøv Quinyx og kom med på rejsen i dag

Skriv dine oplysninger nedenfor, så kontakter vi dig og laver en aftale om en gratis, uforpligtende præsentation.