Efteråret byder på to ting: Du kan drikke pumpkin spice latte (det kunne du i princippet også i sommer) – og shoppe amok på Black Friday og Cyber Monday, som byder på vanvittige køtilbud og heftige online-salg.
Butikker og centre får travlt. Ifølge NRF shoppede næsten 180 millioner i USA de fem dage fra Thanksgiving til Cyber Monday sidste år.
Det giver et hint om, hvor mange der vil shoppe i år, så vær forberedt på nogle heftige dage! Dine vagtplaner bør være fleksible og hjælpe dine medarbejdere med at yde deres bedste og levere de bedste kundeoplevelser. Og så skal de selvfølgelig sikre, at virksomheden undgår for meget fravær i løbet af vinteren.
Fleksible vagtplaner behøver ikke at være skræmmende
Måden, vi arbejder på, har ændret sig. Engang troede man ikke, man kunne være produktiv hjemmefra, men nyere undersøgelser viser noget andet. Ifølge en Stanford-undersøgelse (fra før hjemmearbejde blev normen), er medarbejdere, der arbejder hjemmefra, 13 % mere produktive, end når de arbejder i storrum. Det gælder også frontlinje- og servicemedarbejdere. Selvom de ikke kan arbejde hjemme, kan fleksible vagtplaner give lidt af det samme.
I deres seneste rapport fremhæver Forrester, at "vagtplanlægning ikke behøver at være uforudsigelig. Inkonsekvent og uforudsigelig vagtplanlægning er et næsten universelt smertepunkt for frontlinjemedarbejdere, som fra uge til uge ikke ved, om de skal arbejde, hvornår eller hvor længe. Nogle virksomheder har taget hånd om dette problem og vist, at forbedret vagtplanlægning hjælper virksomheden."
På Black Friday giver fleksible vagtplaner dig og dine medarbejdere mulighed for at tilpasse sig forholdene. Fleksibilitet vil også sikre, at dine medarbejdere ikke brænder ud, men i stedet er udhvilede, fokuserede og i stand til at yde den bedste service til dine kunder.
Vores undersøgelse ”The State of the Deskless Workforce” viser, at noget af det vigtigste for frontlinje- og servicemedarbejdere er en fleksibel vagtplan, og 42 % siger, at deres egenomsorg lider på grund af ufleksible vagtplaner. Når medarbejderne ikke trives, går det ud over deres arbejde, kunderne får dårligere service og i sidste ende påvirker det virksomheden. Det skal du være opmærksom på.
Lad dine medarbejdere stå for vagtplanlægningen
Lad dine medarbejdere være en del af vagtplanlægningsprocessen. På den måde viser du respekt for deres tid og for balancen mellem deres arbejde og privatliv. Som leder sparer du 8 minutter, hver gang vagtplanen ændres (tro os; det løber op, når hundredvis af medarbejdere ønsker at ændre deres vagtplan). Herudover slipper du for at skulle ringe rundt, e-maile eller sms'e for at finde afløsere i sidste øjeblik, fordi en medarbejder ønsker at bytte en vagt.
Ifølge vores undersøgelse ”The State of the Deskless Workforce” skal 29 % af medarbejderne ringe til deres leder for at bytte en vagt, mens kun 13 % bruger et værktøj eller en app til at bytte vagt med kolleger. Det er et meget lavt antal, når vi lever i en avanceret digital verden; og da de fleste af os konstant har vores mobiltelefon i hånden, er en vagtplanlægningsapp den eneste fremtidssikrede løsning for den nye generation af medarbejdere.
Med et avanceret planlægningsværktøj bliver det nemmere at oprette en vagtplan til en travl dag som Black Friday. Vagtplanen vil sikre, at du altid har de rigtige medarbejdere på det rette sted på det rigtige tidspunkt. Det er en stor fordel for både virksomheden og dine medarbejdere.
Forbered dig på spidsbelastninger
En AI-drevet efterspørgselsprognose er en hel del mere pålidelig end at gætte på, hvad fremtiden bringer. Ved at planlægge strategisk og udarbejde præcise prognoser – samtidig med at værktøjet inkluderer smarte AI-drevne algoritmer – kan du på forhånd se, hvornår der vil være spidsbelastninger i Black Friday-weekenden.
Det betyder, at du kan reducere dine omkostninger til overarbejde markant og undgå overbemanding og underbemanding – noget der ifølge 62 % af frontlinje- og servicemedarbejderne får arbejdet til at føles mere stressende.
De bedste WFM-værktøjer hjælper også med at indsamle forskellige efterspørgselsfaktorer som transaktioner, antal besøgende og omsætning pr. lokation og afdeling. Det gør dine prognoser meget mere nøjagtige end tidligere. De vildeste værktøjer hjælper også frontlinjemedarbejdere med at udføre deres opgaver ved at forenkle opgaveoverdragelser, når vagter ændrer sig, forbedre kommunikationen mellem hovedkontor og butikspersonale og sikre, at opgaverne udføres, og lederne får besked.
For at opsummere: hemmeligheden bag en god Black Friday er at være forberedt og at tage højde for dine medarbejderes behov i vagtplanerne. Fleksibilitet og digitale værktøjer som AI-drevet WFM-software vil styrke din planlægning og gøre Black Friday til en succes.
Vil du vide, hvad dine medarbejdere virkelig ønsker? Så download vores State of the Deskless Workforce Report.